tirsdag den 14. februar 2012

Vinterferie uge 7

Vinterferie er gåture ved stranden eller skoven, besøg i butikker og hygge indendøre med et godt håndarbejde i hænderne.Camomille er et nemt og dejligt projekt at kaste sig over. Sjalet er nydesignet af Helga Isager og findes i hæftet Knitcollection 2010. Her er det strikket i to andre kvaliteter end det anbefalede, og du kan få en god vejledning i butikken. Vi har naturligvis også originalgarnet fra Isager.

Med den kulde vi har haft på det seneste, får vi nemt tør hud på udsatte steder. Vi har plejeprodukterne fra Sæbeværkstedet og især sheasmør er velegnet til at pleje huden i vinterkulden.
Sheasmørret udvindes af en nød fra Karité træet, der vokser på den tørre savanne i et bælte ind over Afrika, fra Senegal i vest til Sudan i øst. I Burkina Faso indsamles og forarbejdes sheanødden af kvindecooperativer, og den udgør således en vigtig indtægtskilde for mange afrikanske kvinder.

Sheasmørret er kendt for sine enestående helende og beskyttende egenskaber, bl.a. har det et højt indhold af cinnamider, der giver en naturlig beskyttelse mod solens stråler.

Sheasmørret indgår som ingrediens i bl.a. håndbalsam, læbebalsam og sæber, men vi tilbyder det også i ren, uraffineret form, og har mange særdeles positive tilbagemeldinger.

Sheasmørret er økologisk, certificeret af Ecocert. Da det er uraffineret har det alle helende egenskaber intakte og en dyb, jordagtig krydret duft, som de fleste lærer at holde af.

Et smykke i horn er flot og elegant.
Det er raffinerede og iøjnefaldende smykker af naturmaterialer. Smykkerne er forarbejdet lokalt i Nairobi, Kenya, de er designet af Maria Rose, som Haugland Collection har indledt et samarbejde med. Maria Rose er dygtig til at få det bedste frem i de udvalgte materialer, og kvaliteten af produkterne er meget høj.

Materialerne til smykkerne stammer altid fra lokale firmaer i Nairobi. Der bruges meget ben og horn, suppleret med koraller, sølv og aluminium. Den røde farve kommer således fra korallerne, mens resten af farvepaletten er sorte, grålige og beige toner.

Smykkeserien byder på både lange og korte kæder, samt forskellige typer armbånd. Der er tale om smykker som ellers ikke ses på de nordlige breddegrader, men stilen passer fortræffeligt til Hauglands øvrige koncept med rene naturmaterialer. De fuldender dermed udtrykket i tøjet, og stilen bliver dermed understreget.




Torsdag og fredag i vinterferien er der aktivitetsdag fra 13 - 15. Store børn kan komme i følge med voksne og lave blomster i forskellig udgave. Du kan fortsætte hjemme på en god ide . Se mere under fanen ARRANGEMENTER


Her ses Camomille-sjalet i den færdige udgave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar